Om


“Du finder dig selv funderende over livets alvorlige sider, men øjeblikket efter må du trække på smilebåndet…”


Musikken kom sent

Det var bestemt ikke skrevet i kortene, at Heine Hamborg skulle blive musiker. Han er vokset op  uden tradition for musisk udfoldelse, og det var først på lærerseminariet som 21-årig, at Heine opdagede guitaren. Allerede efter første lektion stod det klart, at musikken var en vej til at sætte et mere præcist udtryk på alt det, som Heine ønskede at fortælle, og via guitaren åbnedes porten til sangskriveriet.

Hjertet i instruktørstolen

Hvor nogle sangskrivere insisterer på at krænge hjertet ud i første person, sætter Heine Hamborg sig i instruktørstolen og skifter frit mellem forskellige fortællevinkler. For Heine er det nemlig beretningen, der er i centrum. Som en god film rummer sangene et præcist anslag, tekstmæssig dybde og ofte et lille twist, der flytter fortællingen et nyt sted hen.

Jeg bruger musik til at forklare hvad jeg mærker.


Heine Hamborg